Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/31

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

komme den og den dag. Jeg var selvfølgelig meget spændt paa at se dem.

Det var en lørdagskveld, de ventedes; der var folk paa stationen for at tage imod dem og føre dem til deres logi. Men ingen lapper kom; heller ikke søndag kom de, ingen forstod, hvad der var blevet af dem; men mandag blev det endelig sagt, at nu var de komne. Det var de ogsaa — med det blandede godstog istedenfor med hurtigtoget.

Jeg skyndte mig til deres logi og kom ind i deres kammer. Midt paa gulvet stod en ung, vakker mand med et næsten mer kvænsk end lappisk udseende; borte i en krog sad en gammel mand med et langt, sort haar hængende ned over skuldrene; han var liden af vekst, men endnu mindre saa han ud, som han sad der sammenkrøben paa en kiste; han havde et mer lappisk udseende end den unge, og paa ham vilde det fuldt ud passe, som det heder om lapperne hos Peder Dass (1685):

«Det Folk er særdelis af sælsom Natur
Kort-benet i Vexten og støt af Statur,
Ey meget uliige til Dverge.
––––––––––––––––––
Skarp-Øyet i Sigt og forbister i Sjun,
Og heel under Ansigtet gusten og bruun,
Spis-Haget og Kiægerne lange.»

Som jeg kom ind, bøiede han hovedet og slog ud med haanden paa østerlandsk vis, den unge hilste som folk almindelig. Den gamle kunde lidet norsk, og det var derfor til den unge, jeg maatte tale.

Jeg spurgte da, om de havde det godt, og hvorfor de kom med det tog. «Jo, de havde ingen greie paa det, og saa var det et par kroner billigere med det tog.» «Hvor