Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
6
paa ski over grønland.
«Til

det akademiske kollegium ved det kongelige

Fredriks universitet i Kristiania.


Det er min hensigt til sommeren at foretage en reise paa ski over Grønlands indlandsis fra østkysten til vestkysten.

Grønlands indre er et af de fuldstændigste terræ incognitæ, vi har paa vor jords overflade; det frembyder imidlertid saa mange videnskabelige opgaver at løse, at det tillige udgjør et af de interessanteste. Det har derfor gjennem tidernes løb heller ikke manglet paa forsøg paa at trænge derind.» – – –

Derefter følger en opnævning af de vigtigste af disse forsøg, som imidlertid vil blive omtalte paa et andet sted i denne bog. Efter endvidere at have paapegt, af hvor stor videnskabelig betydning det er at faa dette, som jeg udtrykker mig, «sandsynligvis sne- og isfyldte indre» undersøgt, fortsætter jeg:

«Min plan er nu ved hjælp af norske skiløbere at trænge tvers igjennem dette indre. Nordmændene har endnu kun lidet bidraget til forskningen i de arktiske egne; der er endnu ikke udrustet en eneste arktisk ekspedition fra Norge (jeg regner ikke her Atlanterhavs-ekspeditionen, hvis maal jo væsentlig gik i anden retning), mens nabolandene Sverige og Danmark har ofret ikke lidet paa løsningen af de arktiske problemer. Dette kan synes saa meget merkeligere, som det jo for Norge maatte ligge nærmest, og nordmændene vel utvilsomt er den nation, der af alle er bedst skikket for polarforskning. Vi har forudsætningerne til at taale klimatet bedre end de fleste andre, og vi har i vore skiløbere en overlegenhed, som er ganske betydelig.