Side:Manden i Utah.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

anvise os vore Værelser. Mine Reisefæller begyndte at gjøre Indsigelser imod en saa slet Betjening. Han undskyldte sig ved at skyde Skylden paa sine Koner; de skistedes i Reglen, sagde han, til at gaae ud, og den, hvis Tour det var at blive hjemme, havde enten forsømt eller glemt det. Hun var sagtens hos en eller anden Nabo, men hvor, var det ham umuligt at sige. Alle uden jeg besluttede at gaae et andet Sted hen. Jeg var dog vis paa Husly — det var det Halve af hvad jeg søgte, og jeg haabede, at Resten vilde komme; jeg tog derfor min Reisesæk, bad mine Reisefæller at besøge mig næste Dag, og med et hjerteligt „Godnat“ lavede jeg mig til at følge min ydmyge Vært. Det Værelse, han anviste mig, var en Slags lille Celle. Han havde medbragt en Stump Tællelys i en Jernlysestage, der, efter dens Udseende at dømme, gjerne kunde have været jevnaldrende med Noahs Ark. Denne satte han paa et Slags Bord og gik da uden Ceremonier ud. Jeg havde neppe Mod til at tage Værelset i Øiesyn. Jeg haabede, at Taget var tet og Sengen reen. Jeg haabede ogsaa, at jeg muligen om nogen Tid kunde blive kaldet ned til Aftensmad, skjøndt min Forstand talte imod et saadant Haab. Ved at randsage mine Lommer fandt jeg imidlertid Levningerne af en Tvebak og lidt tørret Frugt, og befalende mig Gud i Vold gik jeg iseng, skjøndt jeg besluttede at ligge vaagen, idetmindste til Lysvar nedbrendt. Jo mere jeg saae paa Broder Underwood, desto mere overbeviist blev jeg om, at jeg før havde kjendt ham. Pludseligt gik det op