Side:Manden i Utah.djvu/5

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Første Kapitel.
Utah — Zions Bjerg — De første Indtryk — Broder Underwood.

Utah! Deseret! Store Salt Sø Landet! Saltplanternes Egn! Stedet for det Skjønne, det Underfulde og det Nye. Snee paa Bjergene og Blomster i Dalene — høie Grantræer, som krandse Bjergtinderne, og det yndige Bomuldstræ langs hundrede Strømmes Bredder — Luften duftende af Blomster, som ere ukjendte for Østen — Kvæg, som græsser roligt mellem Høiene eller hviler sig i Skyggen — Mormontemplets høie Spir, som blinke i Sollyset — Mormonbyen med dens maleriske Bygninger og travle Indvaanere — livlig Færdsel, Munterhed og Forvirring paa Gaderne — anseelige Familievogne fulde af en broget Mangfoldighed af gamle og unge Kvinder og Børn af forskjellige Aldre og Størrelser — statelige Mormonældste, der spanke afsted paa Forretningsvandringer eller Spadseretoure — hurtigt ridende Soldater med vaiende Fjerbuske, livlige Uniformer og prustende Heste — Indianere i al deres Nationaldragts Pragt slentrende om i Nærheden af simple Værtshuse. — Og endelig et Selskab af engelske Proselyter, der nærmer sig i det Fjerne.

Zions Bjerg.

Store Saltsø Staden, som af Mormonerne kaldes Zion, ligger smukt. De ville gierne sammenligne den med Jødernes gamle Hovedstad, skjøndt der vistnok hører en