kunde vi atter sætte foten paa land. Det første vi saa var vort skib. Det laa omtrent to hundrede alen fra det sted hvor vi sank. Efterat vi hadde tørret vore saker i solen som de høilig trængte, tok vi av forraadene hvad vi hadde nødig og brøt igjen op. Efter de nøieste beregninger trodde jeg at vi var kommet omtrent femti mil fra vor vei og naadde efter syv dage endelig floden, som var traadt tilbake i sit leie og fortalte vort eventyr til en bey. Han forsynte os med stor artighet med alt hvad vi behøvet og stillet sin egen bark til vor disposition. Seks dagsreiser bragte os til Alexandria, hvor vi indskibet os til Konstantinopel. Jeg blev mottat av storsultanen med utsøkt udmerkelse og fik den ære at se hans harem. Hans høihet førte mig selv ind, og tillot mig at vælge saamange kvinder jeg vilde ha, selv hans favoritter ikke undtagen.
Da jeg ikke er vant til at skryte av mine galante eventyr, slutter jeg min fortælling og ønsker dem alle en god nat.
