Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/34

Fra Wikikilden
(Omdirigert fra «Side:Lappiske Eventyr.djvu/32»)
Denne siden er godkjent
18
Lappiske Eventyr.

var, ingen Lyst til at gaa ind paa denne Handel, men, hvordan det nu var eller ikke, saa fik Hacciš-ædne hende dog omsider forledet til at gaa ind paa Væddemaalet. Saa tog de hver sin Æmber og drog afsted for at plukke Multer. Men Hacciš-ædne passede sit Snit, saa Njaviš-ædne ikke saa det. Hun tog Mose og Lyng og lagde paa Bunden af Æmberen, og saa plukkede hun Baer ovenpaa. Njaviš-ædne rap-pede sig, alt hvad hun kunde, med at plukke; men det hjalp ikke. Bedst som det var, raabte Hacciš-ædne: „Se her, nu er min Æmber fuld! Nu er Gutten min, og Pigen tilhører dig!“ Og dermed blev det. Hacciš- ædne tog Gutten, og Njaviš-ædne fik Pigebarnet, og saa gik de hjem hver til Sit. Da Gutten voxte til, blev han en flink Jæger. Han gik paa Vildrenjagt og skjød mange Dyr, og Hacciš-ædne levede godt og vel og manglede ingen Ting. Men Njaviš-ædne og Pigebarnet havde ikke Andet at koge Suppe paa end gamle Skosaaler og Skindfiller. Hun angrede hver Dag paa, at hun havde været saa letsindig at lade sig forlokke til Væddemaalet med Hacciš-ædne. En Dag gjorde Njaviš-ædne og Datteren, som sædvanligt, Ild op for at koge paa de gamle Skindfillerne og Skosaalerne. Samme Dag var Gutten gaaet ud efter Vildren Da det led ud paa Dagen, skjød han en Ren og flaaede den. Kjødet grov han ned, men et Par fede Stykker tog han med sig i Nisteskraeppen. Paa Veien ned fra Fjeldet blev ban var, at der steg Røg op fra en Tue. Han forundrede sig over, hvad det kunde være, og gik nærmere for at se efter. Da ban kom derhen, listede han sig til at kige ned igjennem Hullet, bvorfra Røgen steg op, og saa nu, at der hang en Gryde paa Ilden inde i en Jordhytte, og i Gryden var der bare gamle