Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/33

Fra Wikikilden
(Omdirigert fra «Side:Lappiske Eventyr.djvu/31»)
Denne siden er godkjent
17
Hacciš-ædne.

en Padde; men han slap ikke Tag, han holdt fast i, hvad det end var, han havde mellem Hænderne, og endelig blev hun til Menneske igjen. Saa vilde de have hende med sig op til Kongsgaarden, men did vilde hun ikke gaa, hvormeget de end Søgte at overtale hende, førend Hacciš-ædne var brændt og alle Spor efter hende aftvættede med Svovl, Ild og Vand. Saa lavede Kongssønnen istand en stor, dyb Grav og fyldte den med Tjære og tændte Ild paa den. Derpaa indbød han Hacciš-sedne til at spadsere med hen for at se paa Ilden. Saa gik de derhen. Medens de spadserede omkring den, listede Kongssønnen sig til at komme bag om Hacciš-ædne og puffede hende udi Tjæregraven. Der brændte hun op. Saa gik Kongssønnen tilbage igjen, tog sin første Kjæreste til Hustru og holdt Bryllup; og saa reiste jeg derfra, og ved ikke Noget om, hvordan det senere er gaaet.



5. Hacciš-ædne og Njaviš-ædne.
(Fra Alten.)

Hacciš-ædne og Njaviš-ædne vare Naboer. Saa fik de hver sit Barn, Hacciš-ædne en Datter og Njaviš-ædne en Søn. En Dag sagde Hacciš-ædne til Njaviš-ædne: „Kom, saa gaar vi ud for at plukke Multer! Den, som først faar sin Æmber fuld, skal have Gutten, den, som taber, skal beholde Pigebarnet!“ Hacciš-ædne vilde gjerne komme i Besiddelse af Gutten, da hun vidste, at han med Tiden vilde blive Jæger og saaledes godt vilde kunne ernære hende paa hendes gamle Dage. Njaviš-ædne havde, som rimeligt