derfor findes Mærket efter „Røskatpilen“ i Roden af Barken. Musen skjød i KIovaabningen; derfor findes dens Mærke, „Musepilen“, imellem begge Kløverne. Øglen skjød i Endetarmen; derfor findes dens Mærke, „Øglepilen“, i Enden af Tarmen. Hvidræven skjød i Øreroden; derfor findes der paa Bagsiden af Øret et ganske lidet Ben, som kaldes „Hvidrævpilen“. Ormen skjød i Tannefedtet; derfor findes der mellem Fedtet og Tarmen et Mærke, som kaldes „Ormepilen“. Padden skjød i Hjertefedtet; derfor findes der mellem Hjertefedtet og Hjertet en liden Brusk, som kaldes „Paddepilen“. Saa slagtede de alle Rensdyrene.
„Nu gaar jeg hen for at skylle Gorren af Renmaverne,“ sagde Ræven og tog Maverne med sig bag en Sten. Ret som det er, saa begynder ban at skrige og hyle, som om Nogen havde faaet Tag i ham og vilde tage Livet af ham. Da Rovdyrene hørte Ræven hyle saa stygt, bleve de bange og fløi afsted hver til sin Kant. Kun Røskatten og Musen bleve igjen. Nu havde da Ræven alt Kjødet for sin egen Mund og skulde til at koge. Men da han vel var begyndt, kom der en Fjeldlap, netop den samme, som han havde narret.
„Hvad bestiller du her?“ spørger Lappen; „hvorfor løi du for mig og solgte mig brændte Ben, og hvorfor har du slagtet alle Rensdyrene?“
„Kjære Bror,“ klynkede Ræven, „tro ikke, at det er mig, som har gjort det, Selskabet mit slagtede dem!“ I det samme fik Lappen Øie paa Røskatten og Musen, som snege sig omkring mellem Stenene, aldeles glinsende af Fedt om Snuderne. Saa greb han Trækrogen, hvori Gryden hang, og slog efter Røskatten, men traf den blot i Halespidsen, og derfor blev blot Hale-
