„Men,“ sagde Ræven, „du maa ikke kige i Sækken,
førend du er kommen et godt Stykke i Vei, „bag om
fem, sex Smaafjeld“. „Ser du i Sækken før, saa
bliver alt Sølv og Guld til bare brændte Ben!“
Saa drog de hver sin Vei, Lappen med Sølvsækken og Ræven med Rensdyrene. Men Lappen kunde ikke dy sig Iænge; han kigede i Ssekken, førend han var kommen „bagom fem, sex Smaafjeld,“ og fandt bare brændte Ben. Det var da let at forstaa, at Ræven bavde narret ham, og han satte derfor afsted paa Ski efter Rævens Spor i Sneen. Da Ræven mærkede, at han blev forfulgt, saa ønskede han: „Tværs af, tværs af gaa Mandens Ski!“ Og i samme Øieblik knak Lappens ene Ski tværs af. Saa tog ban en Kjøreren og satte igjen afsted efter Ræven. Men, da Ræven mærkede, at han atter blev forfulgt, saa ønskede han: „Tværs af, tværs af gaa Renens Fod!“ I samme Øieblik brak Renen det ene Ben, og Lappen maatte opgive Forfølgelsen. Nu drog Ræven i Fred videre hen til det Sted, hvor han pleiede at holde sine Maaltider. Men slagte Rensdyrene kunde han ikke, og derfor maatte han se til at faa Nogen til at hjælpe sig. Saa raabte ban sammen alle Slags Rovdyr: Bjørnen, Ulven, Jærven, Røskatten, Musen, Hvidræven, Ormen, Øglen og Padden. Disse skulde nu være bans Tjenere og hjælpe ham med at slagte Rensdyrene. Saa kom de og tog fat hver paa sin Maade. Bjørnen skjød i Kjævebenet. Derfor er der en Marv i Renens Kjæveben, som endnu den Dag idag kaldes „Bjørnepilen“. Ulven skjød i Baglaaret, og derfor har Renen et Mærke i Baglaaret, ligesom en Pil, som kaldes „Ulvepilen“. Jærven skjød i Nakken; derfor har Renen et Mærke i Nakken efter „Jærvepilen“. Røskatten skjød i Struben;
