Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/21

Fra Wikikilden
(Omdirigert fra «Side:Lappiske Eventyr.djvu/19»)
Denne siden er godkjent
5
Ræven og Bjørnen.


„Jeg kunde nok tænke det, at du ikke taalte den Smule Smerte, som min bittelille Fugl taalte!” sagde Ræven.

„Jeg taaler det, jeg taaler detl” raabte Bjørnen, Haarene bans vare alt begyndte at svides.

I det samme, Ræven fik afbidt den sidste Vidie, gav ban Bjørnen et Puf, saa han tumlede ned i Graven. Selv sprang han tilskovs og forblev der saa længe, til han kunde skjønne, at Alt maatte være baade brændt og sluknet. Saa gik han did igjen og havde med sig en Sæk, samlede Benene op i Sækken og tog afsted med den paa Ryggen. Om en Stund saa mødte han en Fjeldlap, der kom kjørende med en Raide. Da Ræven saa Lappen, rystede ban paa Sækken, saa det skramlede i Benene. Lappen hørte det og tænkte:

„Klang det ikke akkurat som Søv og Guld! Hvad har du der?” spurgte Lappen.

„Fars- og Mors-Arven min!” svarede Ræven, „skal vi handle?”

„Aa ja, men vis mig Betalingen, vis mig det Sølv og Guld, som du vil betale med!” svarede Lappen.

„Nei, det nænner jeg ikke”, svarede Ræven; det er Arven efter Far og Mor!”

„Naa, hvad forlanger du da for Sækken? „ spurgte Lappen.

„Aa, naar du giver mig den Kjørerenen din der”, svarede Ræven, „den Tovintringen der, den Trevintringen og den lille Simlen der, saa skal du faa baade sækken, og hvad der er i Sækken!”

„Det skal du faal” svarede Lappen. Saa kjøbsloge de. Lappen tog Sækken, og Ræven tog Rensdyrene.