„Se, Bedstefar, her er Brønden, hvor jeg fiskede
min Fisk!"
Saa stak Bjørnen Halen sin ned i Brønden. Ræven luskede imidlertid lidt omkring der i Nærheden, medens Bjørnens Hale holdt paa at fryse fast. Da han saa om en Stund kunde skjønne, at Bjørnens Hale maatte være frossen rigtig tilgavns fast, saa gav han sig til at raabe:
„Kommer hid, Retfolk, med Buer og Spyd; her sidder en Bjørn og gjør sig ufin i Brønden Eders!"
Saa kom Folk løbende med Buer og, Spyd, og da Bjørnen saa det, saa humpede han op og sled i Hastverket Halen sin tværs af; men Ræven sprang tilskovs og krøb ind under en Fururod. Saa siger han til Foden sin:
„Hvad vil du, Foden min, gjøre, naar jeg bliver forraadt?"
„Hurtigt vil jeg springe!"
„Hvad vil du, Øret mit, gjøre, naar jeg bliver forraadt?"
„Grant vil jeg høre!"
„Hvad vil du, Næsen min, gjøre, naar jeg bliver forraadt?"
„Langt vil jeg lugte[1]"
„Hvad vil du, Halen min, gjøre, naar jeg bliver forraadt?"
„Jeg vil styre Kursen, gaa ud, gaa ud!"
Men, før Ræven kom afsted, indhentede Bjørnen ham og begyndte at rive og slide i Fururoden. Tilsidst fik Bjørnen Tag i Rævens Hale, drog ham ud efter
- ↑ Øiet nævnes ikke, formodentlig fordi, efter Lappernes Mening, Synet er den mindst udviklede Sands hos Ræven.
