De russiske Lapper staa, hvad Oplysning og Civilisation angaar, paa et langt lavere Trin end sine Brødre i Finland og Skandinavien. Ingen Skoler ere oprettede iblandt dem, ligesom heller ingen Undervisning foregaar. Ingen af russisk Laplands Præster forstaar deres Sprog, og ingen Bog er trykt paa dette. De kunne derfor hverken læse eller skrive. Istedetfor Navne-Underskrift eller for at betegne Eiendomsret bruge de særegne Familiemærker eller Figurer, der have nogen Lighed med de Tegn, som i ældre Tider maledes paa deres Runebomme. Som Exempel kunne anføres nogle fra Imandratrakten:
Gregori Titoff,
|
Seder Arkipoff,
|
Nikofor Gavrilow
|
etc. De russiske Lappers Kristendomskundskab indskrænker sig næsten udelukkende til at kunne fremsige paa Russisk Bønnen: „Gospodi Jesuse Kriste, süine boghii, pomilui nas!“ (ɔ: Herre Jes. Kr. Guds Søn, forbarm dig over os!) og deres Gudstjeneste bestaar i at korse og bukke sig i Timevis foran Helgenbilleder i Kirken og i deres egen Hytte. De russiske Lapper ere af den græsk-katholske Bekjendelse. I de Øvrige Lande ere Lapperne Protestanter. I Finland, Sverig og Norge findes der nu neppe nogen voxen Lap, som ikke kan læse, og mange kunne ogsaa skrive. Flere Bøger ere trykte paa deres Sprog, og i det Hele taget sørges der, især i Sverig og Norge, for deres Undervisning paa eget Sprog, hvor dette behøves, saavel i Kirke som Skole, gjennem Lærere, der ere Sproget mægtige. Den bekjendte Sprogforsker Castrén har givet følgende træffende Skildring af det lappiske Folks Karakter:
„Lappens Sind er stille, fredeligt og eftergivende
