Side:Kriton.djvu/32

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

  1. Phthia, en By i det græske Landskab Thessalien, bekjendt for sit fede Jordsmon og vide omtalt som den berømte Achilleus’s Fødested. Achilleus var den tapreste Græker under den lange Beleiring af Byen Troja paa Lilleasiens Kyst; det er denne Krig, som saa herligt er besunget af Digteren Homer i det store Digt Iliaden, i hvilket ogsaa de Ord, Sokrates fornam i Drømme, findes ordlydende — udtalte til Achilleus.
  2. Sykophanterne.“ Navnet betyder oprindelig: Figenangiverne, og brugtes om Folk, som opsporede og anmeldte Enhver, der forbrød sig mod den Lov, at Ingen maatte udføre eller sælge Figener fra Attika. Senere bleve alle samvittighedsløse, ondskabsfulde Sladderhanke og falske Anklagere kaldte Sykophanter og dannede en Menneskemasse, som navnlig fra den store Folkehøvding Perikles’s Tid (494—429 f. Kr.) var ligesaa talrig som foragtet.
  3. ɔ: en Mand fra Byen Theben.
  4. I sin Forsvarstale for Retten havde Sokrates undslaaet sig for at anholde om Forviisning, da han mente, at Fremmede ligesaalidt som hans Landsmænd vilde finde sig i, at han tog fat paa sit vante Levesæt.
  5. Grækerne lagde megen Vægt paa Legemets Pleie; af en saakaldt „skjøn og god Mand“ fordrede man en heldig Forening af legemlig og aandelig Udvikling. Legemsøvelser saavel for Sundhedens som for et vakkert Udseendes Skyld udgjorde derfor et vigtigt Led i Ungdommens Opdragelse, og det hedte om de heri ansatte Lærere (her oversat med „Fægtelærer“), at de skulde „gjøre de menneskelige Legemer skjønne og stærke“; derfor nævnes de ogssaa ofte, som her, sammen med Læger.
  6. I Grækerne Tanker om de høiere Ting forekommer Forestillingen om de ni Muser. Disse vare Døtre af den høieste Gud og anraabtes som Gudinder for alle ædle og skjønne Kunster (Digtekunst, Tonekunst, Talekunst &c.), hvilke derfor tilsammentagne benævnedes med Ordet Musik ellermusisk Kunst. Hos os betegner jo Ordet, som bekjendt, kun Tonekunsten; men medens denne kun er den enkelte Begavedes Sag, maatte alle Grækere fra Børn af oplæres i „den musiske Kunst.“