Side:Kriton.djvu/3

Denne siden er korrekturlest

Indledning.

En af de mærkeligſte Mænd, ſom har levet, hed Sokrates; han var Søn af en Billedhugger og levede i den bekjendte græſke By Athen mellem Aarene 469—399 f. Kr. Ogſaa Sokrates havde Anlæg for Billedhuggerkunſt, hvori han endog ſkal have drævet det temmelig vidt. Men mere end for at ſyſle med Ler og tilhugge en Marmorblok havde han Anlæg for at ſyſle med ſine Tanker og faa noget Skjønt ud af dem; han vilde have klar Greie paa Alt og ſlap ingen Tanke, før han var grundigt færdig med den. Førſt og fremſt var det ham om Sandheden at gjøre; det ydre Skin, ſom narrer Saamange, lod han ſig aldrig nøie med; det var altid den indre Sandhedskjerne, han ſøgte.

Athen var paa Sokrates’s Tid en baade ſtor, rig og mægtig By, og der var ſaaledes flere lærde Mænd end han; disſe kaldte man Sofiſter, og der var mange af dem; men det var farlige Folk, ſom tog mere Henſyn til Skinnet end til Sandheden. De havde forſaavidt adſkilligt tilfælles med den nyere Tids Jeſuiter, ſom de ikke tog videre Henſyn til Midlerne, naar bare deres Henſigt kunde opnaaes, og de lagde ſaa ſtor Vægt paa Ordkløverier og haarfine Vrangheder i Tankevendingen, at de ſyntes, det var godt gjort, naar en af dem førſt kraftigt kunde forſvare og dernæſt ligeſaa kraftigt bekjæmpe en og ſamme Sag. Men derfor tog de det heller ikke ſaa nøie med Sandt og Falſkt. Godt og Ondt, ligeſom