Side:Kriton.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

nogen af dem, tag saa under Overveielse, hvad Godt Du opnaar derved for Dig selv og Dine Venner. At Dine Venner nemlig ville komme i Fare for ogsaa selv at maatte flygte og gaa tabt at sine offentlige Rettigheder eller miste sin Formue, er nogetnær en afgjort Sag. Og hvad Dig selv angaar, Sokrates, saa vil Du for det Første, naar Du kommer til en af de nævnte Byer, enten Theben eller Megara, med det Samme komme som en Fiende af dens Statsforfatning — og i dem begge er lovlig Orden; og, Alle, som elske sit Fædrehjem, ville anse Dig for en mistænkelig Person, holde Dig for en Lovens Fordærver. Du vil saaledes kun bestyrke vedkommende Dommer i hans Mening om, at Din Sag er rettelig paadømt; thi om en Lovens Fordærver er det let nok at antage, at han ogsaa er en „Ungdommens og uforstandige Menneskers Fordærver“.[1] Hvad vil Du da nu? vil Du kanske holde Dig borte fra disse Stater med god lovlig Orden og Mennesker med Sands for en saadan? — Men, gjør Du dette, kan da Livet egentlig have noget Værd for Dig? Eller, kanske Du just agter at indfinde Dig i saadanne Stater, Sokrates, og være frek nok til just med den Slags Folk at drive paa med Dine herfra saa vel bekjendte Samtaler, hvorefter jo Dyd og Retfærdighed, Lovlighed og Love ere Menneskets dyreste Eie? Og Du tror kanhende ikke, at man da vil finde Sokrates’s Færd nederdrægtig? Man nødes nok til at tro det. Dog, Du vil maaske undgaa disse Strøg og begive Dig til Thessalien, til Kritons Venner? der hersker jo nemlig den største Uorden og Lovløshed. Kanske vilde man der have sin store Moro af at høre Dig fortælle, hvor fornøieligt Du løb bort fra Dit Fængsel, hvorledes Du gjorde Dig ukjendelig i en Forklædning, hvadenten det nu var en Skindstak eller Sligtnoget, som Rømlinger pleie at trække paa sig. Men at en gammel Mand som Du, efter Naturens Orden saagodtsom paa Gravens Rand, har kunnet nedlade sig

  1. Siteringsfeil: Ugyldig <ref>-tagg; ingen tekst ble oppgitt for referansen ved navn nitten