Side:Kriton.djvu/24

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest


færdighed? Eller er Du faa viis, at Du ikke kan begribe, at Fædrelandet er mere verd end baade Fader og Moder og alle Forfædre tilſammen; at det er ærværdigere, helllgere og i ſtørre Agt baade hos Guder og hos Menneſker med Forſtand; at man, naar Fædrelandet er fortørnet, maa viſe det mere Lydighed og Eftergivenhed end en Fader; at man enten faar ſøge at overbeviſe det eller gjøre, hvad det kræver, roligt finde ſig i den Lidelſe, det paabyder, enten ſaa det gjælder at ſlaaes eller bindes; og, ſkal man ſendes i Krig for at ſaares eller dø, at man ogſaa da faar lyſtre, og at ſaa er Ret og retfærdigt? og at man ikke maa undſlaa ſig, ikke træde tilbage, ikke forlade Stillingen, men baade i Krigen og for Domſtolen og overalt enten gjøre, hvad Staten og Fædrelandet byder eller overbeviſe det om, at noget Andet er Ret? at det viſtnok er ſyndigt at øve Vold mod Moder eller Fader, men hvormeget mere da mod Fædrelandet!?“ Hvad ſkal vi ſige til dette, Kriton? at Lovene tale Sandhed, eller ikke?

Kriton: Saa ſynes ialfald mig.

Sokrates: „Se nu til, o Sokrates, — kunde Lovene nu ſige — om vi tale Sandhed, naar vi ſige, at Du forgaar Dig mod os, om Du fremmer, hvad Du har iſinde. Vi har jo viſtnok bragt Dig til Verden, ſørget for Dit Ophold, Din Opdragelſe og givet Dig ſammen med alle øvrige Statsborgere Del i alle de Herligheder, vi vare iſtand til; men paa ſamme Tid give vi dog en hvilkenſomhelſt athenienſiſk Borger, ſom ifølge ſit Kjendſkab til Staten og os Love maatte udfinde og paatreffe Noget, der er ham til Mishag, fuld Frihed til at tage Sit og begive ſig, hvorhen han vil. Og ikke lægger nogen af os Love Hindringer iveien eller forbyder det om Nogen vil forlade ſit Hjem af den Grund, at vi og Staten ikke behage ham; frit kan han flytte og komme hvor i Verden, han vil, og Sit ſkal han beholde ubeſkaaret. Men den af Eder, ſom bliver boende her ſom altſaa ſer, baade hvordan vi Love dømme, og hvordan