Side:Kriton.djvu/19

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest


hvad det nu er hos os, hvorom baade Retfærdighed og Uretfærdighed dreier ſig.

Kriton: Nei, paa ingen Maade.

Sokrates: Men ſnarere for langt vigtigere?

Kriton: Ja, ſikkerlig.

Sokrates: Ikke bør vi derfor, min Bedſte, lægge ſaa farlig Vægt paa, hvad den ſtore Mængde ſiger, men ſaameget deſto mere paa, hvad den Sagkyndige ſiger, han, den Ene, og Sandheden selv. Førſt og fremſt er derfor Din Opfatning ikke i fuld Overensſtemmelſe hermed, naar Du paaſtaar, at vi fortrinsvis bør tage Henſyn til den ſtore Mængdes Mening, naar det gjælder det Rette, det Skjønne, det Gode og disſes Modſætninger. Men nu kunde En ſige: „Ja, men Mængden har Magt til at dræbe os!“

Kriton: Ja, det er klart, ſaaledes kunde man ſige, Sokrates.

Sokrates: Sandt nok, min fortræffelige Ven; men den Tankegang, vi nu have havt for os, ſynes mig derfor ligefuldt at være den ſamme nu ſom før. Se nu paa den igjen: har det fremdeles ſit Blivende for os, eller ei, at vi nemlig ikke førſt og fremſt bør lægge Vægt paa det at leve, men paa det at leve vel?

Kriton: Jo, det baade er og bliver rigtigt.

Sokrates: Men det, at leve vel, og det, at leve hæderligt og retfærdigt, er Et og det Samme; har ogſaa dette ſit Blivende, eller ikke?

Kriton: Det har.

Sokrates: Lader os nu, ifølge det vi nu ere enige om, underſøge, hvorvidt det er retfærdigt, at jeg ſøger at komme bort herfra, uden at Athenienſerne ſlippe mig fri, eller ikke retfærdigt; og ſkulde det viſe ſig at være retfærdigt, da ville vi forſøge det; men, hvis ikke, lade vi det være. De Betragtninger imidlertid, ſom Du giver tilbedſte i Anledning af Pengeudlæg, Folkemening og Børneopdragelſe, er jo i Virkeligheden ikke Andet end juſt ſaadanne Folks Tanker, ſom uden Betænkning begaa