Side:Kriton.djvu/16

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest


net: nøle vi det mindſte, blir det forgjæves, ugjorligt. Derfor, kjære Sokrates, for Alt i Verden lyd mig og undſlaa Dig ikke.

Sokrates: Din venlige Omſorg, kjære Kriton, ſætter jeg ſtor Pris paa — kunde den ſaaſandt ogſaa vel forliges med ſtreng Retfærdighed! men kan den ikke det, ſaa er det kun ſaameget værre, jo ſtørre den er. Det blir derfor nødvendigt at underſøge, hvorvidt dette bør gjøres eller ei. Thi jeg har ikke alene nu, men jeg har altid havt det ved mig, at jeg ikke retter mig efter noget andet Henſyn i mine egne Anliggender end efter det, ſom for min Tænkning viſer ſig bedſt. De Grundſætninger, ſom jeg før i Tiden har fremholdt, kan jeg ikke nu kaſte fra mig, efterat denne Skjæbne har rammet mig; tvertimod, de ſe omtrent ligedan ud, jeg agter og ærer dem nu, ſom før. Og kunne vi nu, vi ere ſammen, ikke finde andre og bedre, ſaa vid vel, at jeg aldeles ikke agter at føie dig, ja ikke engang, om den ſtore Mængdes Magt vil ſkræmme os ſom Børn med endnu flere Skrækkebilleder end de, vi nu ſe paa, da den ſender over os Lænker, Død og Formuestab. Hvorledes ſkulle vi nu paa bedſte Maade anſtille vore Betragtninger? Om vi f. Ex. førſt tog for os hin Opfatning, Du havde om Andres Meninger og ſaa til, om denne ogſaa gjaldt for alle Tilfælde eller ikke, nemlig at man viſtnok bør tage Henſyn til nogle Meninger, til andre derimod ikke; eller om den maaſke kun ſkulde holde Stik før jeg maatte dø, medens den nu øienſynlig kræver at forſtaaes anderledes og røber, at den i ſin Grund er et løſt Ord, i Virkeligheden kun meningsløſt Barneværk. Og jeg har Lyſt til, Kriton, ſammen med Dig, at komme til Klarhed om, hvorvidt den nævnte Opfatning ſom Følge af min nuværende ſærlige Stilling tager ſig anderledes ud, eller, hvorvidt den viſer ſig uforandret; derpaa faar det ſaa komme an, om vi ſkal lade den fare eller følge den. Folk, ſom virkelig have ment at have nogen Grund for ſig, have, ſaavidt, jeg ved, altid paaſtaaet, at man, som