Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/74

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
70

fra og fyldt friskt Øl i Krusene eherhvert som de tømtes, og stoppet Kridtpiberne eherhvert som de var udrøgte. De to Herrer var meget stilfærdigere, end de pleiede; — de sad paa hver sin Side af Brættet og studerede.

Aa, hvor de studerede de svære Karer! Og nu og da gryntede den ene, og nu og da plystrede den anden og knipsede med Fingrene: det var et ubedrageligt Bevis paa, at han havde faaet en lys Ide.

— Da Capitaine von Knarren var bleven mat for tredje Gang, blev han grætten og vilde ikke spille mere. Han kaldte Schak for et skiddent Spil, rigtig et skiddent Spil! — De kunde heller spille Pindespil, det var ham ganz egal. —

Bassen Brause forsvarede derimod det ædle Schakspil, men paastod, at Capitainen havde været saa uheldig, fordi han altid var uforsigtig med sine Springere. Han ofrede dem til stor Skade for sig selv — uden at det var nødvendigt.

De to Herrer kom nu op i et sterkt Skjænderi om, hvad der med Rette kunde kaldes rigtigt: enten at holde paa Springerne eller Løberne.