Side:Kielland - Samlede Værker 3.djvu/382

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

der kommer fra et oprigtigt Hjerte, gjemmer dette og lader den officielle Ligtale gaa ind og ud af Ørene, den Elskende ved at skatte tre Ord paa en Lap Papir høiere end de ømmeste Kjærlighedsbreve efter en Formularbog.

Lad Nogen prøve med det ægte, med den mindste lille Skitse eller Tegning fra en Kunstners Haand; lad ham bare prøve at føres og paavirkes af et Menneskes umiddelbare Arbeide; man behøver ikke at sige stort mere til ham, naar han er begyndt at se.

Og uden at han mærker det, vil han gaa forbi de mest fristende Olietryk, — naar han ikke er ophidset til at holde paa dem af Stridighed —, og lidt efter lidt vil han atter derved have „lagt sig saa meget op“, at han finder, han har Raad til at give 25 Kroner for en liden Farveskitse uden Ramme.

Og saa er han opfor Bakken og reddet; hans Kundskab til Arbeidet i Kunsten førte ham til den rette Værdsættelse af det, som hans ukyndige Øie ikke formaaede at klare for ham.

Men denne lille Farveskitse, som er et Resultat af lang Udvikling, er dog ikke andet end den første lille Begyndelse paa den solbeskinnede Vei op imod de høieste Nydelser mellem Kunstens Værker — gamle og nye.

Dersom Nogen er kommen saa vidt frem, at han har fundet Raad til at kjøbe om end aldrig saa liden en Skitse af en ordentlig Maler, skal han om kort Tid forbauses over, hvor det dræges til.

Lad Nogen prøve, og han vil finde, at Malerier har en underlig Evne til at trække andre med sig og samles. Dersom et Hus besidder et eneste Maleri, saa er det et sikkert Tegn paa, at dette ene er arvet eller kommet som Gave uden at være erhvervet af Interesse eller af Kjærlighed til Kunsten.

Men naar et Menneske selv har følt Trang til at skaffe sig et Billede, og naar han daglig har betragtet og glædet sig over dette ene, saa er Skridtet til at erhverve endnu et saa forunderlig let og selvfølgeligt, at Billederne samler sig, før han ved et Ord af det.

Og det behevør ikke at være den kostbare Passion, som Folk indbilder sig. Malerne ere lette at kjøbe af, naar de selv føler, at de har en Kunstelsker for sig. At sælge sine Værker er for en Kunstner altid et pinligt Punkt; fordi han saa ofte for Skillingernes Skyld maa lade sine kjære Børn gaa over til Mennesker uden Spor af Kunstsans, hvor Malerier — malte lige ud af en Kunstners inderste og intimeste Sjæleliv, skal hænge som en Dekoration i en simpel Rigmands Sale.

At sælge til en Beundrer derimod er for Kunstnerne en Behagelighed, som i mange Tilfælde vil opveie den ringere Pris. Og der-