Side:Jul i Skrivergaarden.djvu/13

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

hvor meget der lå mellem da og nu, hvor mange forskjellige oplevelser og erfaringer, og da det første gjensyns forundring og bevægelse havde lagt sig, blev de stille en stund og så lidt forlegent på hinanden. I det øieblik forstod de hinandens taushed. De forstod, at der lå et spørgsmål mellem dem. Hvem er du nu? Kan jeg stole på dig som da?

Der var noget i denne pause, der føltes som en pine og en skuffelse, og mest for at bryde denne alvorlige taushed, sagde Nils Bang: «Hør nu, Henrik, — har du spist frokost? eller vil du ikke spise hos mig?»

«Jo oprigtig talt, kjære Nils,» svarede Henrik med et lidet smil, «jeg kommer netop op til dig for at få mig en rigtig hyggelig dag sammen med dig. Jeg skulde egentlig have reist videre strax; men nu vilde jeg spise frokost hos dig og snakke med dig og se, hvordan du var bleven, og vise, hvordan jeg er bleven. Og så — hvis vi begge er blevne slig, at vi kan med hinanden — så vil vi feste sammen til langt på nat—!»

«Udmærket! Haha — det er brilliant! Jeg synes næsten, jeg kan kjende dig igjen allerede, du gamle galning!»