Side:Jødedommen.djvu/5

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Første Foredrag.
Hedenskab og Jødedom.

Mine Damer og Herrer! Jeg har i tidligere Foredrag skildret Dem Hedenskabet i sine Grundtræk; jeg har skildretDem det, som den inderste Sjæl i det Menneskeslægtens store Levnetsløb, hvis Yderside er de historiske Begivenheder og den menneskelige Culturudvikling. Dette Hedenskab er en rig og glimrende Udvikling, en Udvikling, hvis overveldende Rigdom gjør det vanskeligt at finde og fastholde den Traad, ber forbinder denne Rigdom i en Sammenhæng, saa vanskeligt, at Menneskene har vanskeligt for at faa Øie paa denne Traad, selv om man udpeger den for dem; det er en Udvikling, der har ført Menneskeslægten fra det laveste, halvt dyriske Standpunkt, op paa Culturens Høider, som vi finde den hos Grækere og Romere og i en anden Retning hos de nordiske Folk, en Udvikling, der har udfoldet alle de Krefter, hele den Rigdom af Tanker og Følelser, som Menneskeaanden gjemmer i sit dunkle Dyb, en Udvikling, der netop derfor spiller i alle Regnbuens Farver, ja som selv er Aandslivets Regnbue, d. v. s. Himmellyset, ikke som det lyser rent og ufordunklet i sin egen Sphære, men som det i Brydningen meb det fra Jorden opstigende Mørke danner det mangfoldige Farvespil, der efter Fortellingen i første Mosebog er os det skjønne Tegn paa, at, hvormeget end det Jordiskes Dampe