igrunden er for Hedningerne, en Naturproces, der frembringes og beherskes af en skjult, en upersonlig Kraft, heller ikke, hvad den igrunden er for Muhammedanerne, et Marionettheater, hvor der igrunden blot er En der taler og handler og han staar skjult bag Kulisserne, men en virkelig Handling, hvor den Dirigerende selv fremtræder paa Verdensskuepladsen som talende og derigjennem handlende Person. Fra dette Synspunkt bliver igrunden al Historie Guds Førelser med Folkene; Folkene ere her hverken, som de igrunden ere i det asiatiske Hedenskab, givne Naturkræfterne og de ydre Tilfældigheder i Vold, heller ikke give de sig ved egen Kraft selv sin Skjæbne, som i det europeiske; Folkene føres af deres Skaber, men som denne Førelse ikke er nogen blind Naturnødvendighed, Naturlov, saa er den heller ikke den muhammedanske Allahs ligesaa blinde Vilkaarlighed, i hvis Haand Mennesker og Folkeslag kun er betydningsløst Legetøi. Maalet for disse Førelser er Menneskenes og Folkenes Frelse ved deres fri og bevidste Tilhagevenden til deres Livs Ophav, og denne Frelse beror paa det Forhold, hvori de selv stille sig til Førelsen, beror paa, at de virkelig lade sig føre, og Forholdet bliver saaledes et fuldstændig personligt, idet begge Parter ere frit, selvstændigt handlende, og deres Forhold saaledes gjensidig betinget, afhængig af begge Villiers Samstemmen eller af Overenskomst. I dette Forhold, hvori Menneskene stille sig til Guds Førelse, deri have ikke blot de enkelte Mennesker, men idet deres Valg have afgjørende Betydning for Andre, hele Folket, ja tilslut hele Menneskeheden sin Personlighed (deres Engle, som staa for Herrens Ansigt). Det er derfor ganske naturligt, at vi først her finde, ikke alene en Folke historie, men i og med den en virkelig Menneskehedens Historie, thi idet dette Folk „staar for
