Haansord som Fattiglem, at netop deri ligger vort Lands største Ros og Lykke.
Thi det er ogsaa en af de ikke minst bagvendte Ting ved Forsvarssagen, at man vil gjenopvække Beundring for den krigerske Pragt og Pral. Det er falskt at fremstille Rustninger som Nationernes Maal; Rustningerne er tvertimod Tidens egentlige Kræftskade, som netop nu ved sin rivende Væxt varsler om en stor Operation. Og det Land som ikke rives med til sin egen Ødelæggelse i et vanvittigt Kapløb mod Rædsler og Blod, er snarere værdigt til Hæder end til Haan.
Og desuden: mon et Fattiglem hæver sig i nogens Øine, om han sætter en Fjær i sin Hat og traver henad Veien paa et Møggreb — raabende at han er ligesaa god som nogen Storkar?
Men saaledes og ikke anderledes tager Norge sig ud, naar det krigersk vil maale sig med en Stormagt; — kun er der aldrig saa stor Afstand mellem en Storkar og et Fattiglem paa et Møggreb, som der er mellem en Stormagt og det mest over-op-rustede Norge.
