En saadan Form af Hjulene lader sig derhos vanskelig forene med Udtrykket: de saae ud som Hjul i Midten af Hjul (I, 16; X, 10). Var det ene Hjul i Midten af det andet, da maatte det befinde sig indenfor dettes Omkreds og ikke være af samme Størrelse, ligesom heller ikke have den foranførte lodrette Stilling mod det.
At samtlige Hjul udgjorde et samlet Heelt, sees ikke alene af Talordet eet i I, 15, men ogsaa af Benævnelsen גַלְגַל, Hvirvel, i X, 13: „Hjulene (Plur.) bleve kaldte Hvirvel (Sing.)“, og af Vexlingen af Plural og Singular i X, 6. Paa Forudsætningen om, at Hjulene dannede et Heelt, hviler ogsaa Forestillingen om den udstrakte Befæstning eller Hvælving over Cheruberne (I, 22; X, 1).
Man har villet bortforklare Talbetydningen af Ordet אֶחָד ved den Bemærkning, at Ordet i den senere Sprogbrug undertiden anvendes som den ubestemte Artikel i nyere Sprog; men deels er Talbetydningen den nærmeste, og deels vedbliver dog אוֹפָן at være Singularis og kan ikke opfattes som en Fleerhed.
De heder (I, 14) om Dyrene (Cheruberne), at de fore frem og tilbage som Lyn, og Beskrivelsen giver ingen Anledning til at antage, at de derved skille sig fra Hvælvingen, hvorover Herren throner. Følger man derfor den sædvanlige Opfattelse af Forholdene, maa man tænke sig, at Herren selv farer i Zikzak som Lynet, en Forestilling, som ikke harmonerer med Herrens Værdighed.
Man har beraabt sig paa Dan VII, 9: „Jeg skuede indtil Stole bleve fremsatte, og en Gammel af Dage satte sig....., hans Throne var Ildsluer, dens Hjul brænende Ild“.
Man har fortolket dette saaledes, at det skulde sigte til en saadan Form af en østerlandsk Throne, at denne skulde hvile paa fire Hjul som en Lænestol med Hjul under. Men en saadan Form for øster-
