Sol og Maane have i en fjern Oldtid givet Ugedagene Navne, have sandsynligviis allerede været de gamle chaldæiske Astronomer bekjendte og været repræsenterede ved særskilte Ringe paa deres Astrolaber. Hebræernes Kjendskab til Himmellegemerne synes derimod før den babyloniske Landflygtighed at have været meget indskrænket. Det lader sig ikke med Sikkerhed paavise, at nogen anden Planet end Venus, Morgenstjernen (Jes. XIV, 12; Sir. L, 6), omtales i det gamle Testamente[1]. Man har derfor ingen Anledning til at antage, at Ezechiel kjendte Planeternes Antal. Han har vel erfaret, at Astrolabet havde flere Ringe, men Tallet har været ham ubekjendt. Han har valgt Tallet Fire som det, der forøvrigt er forherskende i hans Skildring. Der er fire Himmelegne, fire Cheruber, enhver har fire Ansigter og fire Vinger.
Til yderligere Bestyrkelse for min Opfatnings Sandsynlighed, maa jeg anføre, at nogle gamle Bibelfortolkere forklare Cheruberne paa Pagtens Ark som Symboler paa Himmelens to Hemisphærer. Den bekjendte allegoriserende Philo siger saaledes: ἡ μὲν κιβωτὸς ἀγγεῖον τῶν νόμων ἐστίν, εἰς γὰρ ταύτην κατατίϑεται τὰ χρησϑέντα λόγια τὸ δ᾽ ἐπίϑεμα τὸ προσαγορεύμενον ἱλαστήριον βάδις ἐστὶ τῶν πτήνων δυοῖν ἅ κατρίᾳ μὲν γλώττῃ προσαγορεύεται χερουβὶμ ὡς δ᾽ ἄν ἕλληνες εἴποιεν ἐπίγνωσις καὶ ἐκιστήμη πολλὴ ταῦτα δὲ τινες μὲν φασιν εἰναὶ σύμβολα τῶν ἡμισφαιρίων ἀμφῖν κατὰ τὴν ἀντικρόσωπον ϑέσιν τοῦ τε ὑπὸ γῆς καὶ ὑπὲρ γῆν πτήνων γὰρ ὁ σύμπας οὐρανὸς. ἐγὼ δ᾽ ἄν...., hvorefter han anfører sin egen derfra afvigende Mening[2]. Og at dette ikke blot har været Enkeltes Mening, sees af Kirkefaderen Hieronymus’s Commentar til Ezechiel[3]. Idet han