Side:Ezechiels Syner og Chaldæernes Astrolab (1866).pdf/15

Fra Wikikilden
(Omdirigert fra «Side:Ezechiels syner.djvu/11»)
Denne siden er korrekturlest
11

Oxeansigtet var foran, naar Hvirlvelen var i Bevægelse, og dette er just den Retning, hvori Himmelhvælvingen synes at bevæge sig. Naar det derhos (X, 11) heder, at de gik til fire Sider, vil det sige: mod de fire Cardinalpunkter eller med andre Ord til alle Sider (cfr. VII, 2; XXXVII, 9; Jer XLIX, 35; Sach. VI, 5; Dan. VII, 2), idet dog Be­vægelsen til Høire og Venstre for Tilskueren maatte være meest iøine­faldende og ligne Lynets Zikzak (I, 14).

Ved derhos at see hen til det 4de Capitel i Aabenbaringen, hvis Forfatter har havt Ezechiels Syner for Øie, vil man finde, at Forfatterens Opfattelse stemmer bedre med min end med den hidtil sædvanlige. Glashavet foran Herrens Throne (Aab. Iv, 6) svarer til den udstrakte Befæstning eller Hvælving hos Ezechiel (I, 22); de fire Cheruber hos den ene svare til de fire Cheruber hos den anden; kun ere de fire Ansigter hos Ezechiel blevne til fire lignende Hoveder, et for hver Cherub, der tillige som Serapherne hos Jesaias (VI, 2) har faaet sex Vinger istedetfor fire hos Ezechiel. Nu heder det i Aab. IV, 8, at de havde ingen Ro Nat eller Dag, hvilket godt passer til Betegnelse for Himmelhvælvingens evige Kredsgang, ihvorvel det maa indrømmes, at Mangelen paa Ro her vel nærmest betegner, at de uden Ophør raabte: Hellig! Hellig! Hellig! Men derved kan dog tillige betegnes, at Himmel­hvælvingens ustandselige Kredsgang vidner om Herrens ophøiede Egen­skaber og ligesom udtaler Lovpriisning af dem.

Hjulenes Antal, fire, har udentvivl ledet Tanken hen paa deres Forbindelse til en Vogn, uagtet saadan Forbindelse ikke er nævnt. Der er hverken Axe eller Fading, hvilke visselig vilde, ligesom Felgerne, have været prydede med Øine, om de havde været tilstede. Hvorfor Pro­pheten angiver Himmellegemernes Kredse til fire, er vistnok vanskeligt med Sikkerhed at afgjøre. Thi de fem Planeter, som i Forening med