Side:Excentriske Prædikanter.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

denne uhyre By. Jeg har beveget mig i samme Bane Aar ud og Aar ind, uden at være kommen i nogen alvorlig Strid med mine Naboer, hvorfor jeg har Grund til at tro, at min Vandring paa det religiøse Firmament ikke er excentrisk, men ligesaa regelmessig som nogen af de øvrige Stjerners, som tindrer paa samme Himmel. Jeg har sikkerligen gjort min anonyme Brevskriver større Ære, end han fortjener, ved at skjenke ham saa megen Opmærksomhed, men i Sandhed, jeg nævner Manden og hans Udtalelse kun for at protestere mod alle anonyme Breve. Skriv aldrig et Brev, hvorunder du skammer dig for at sætte dit Navn! Som Regel gjelder, at det kun er slette Mennesker, som er i Stand til noget saadant. Jeg haaber dog, at min nuværende hemmelige Brevskriver er en Undtagelse fra Regelen. Vær saa excentrisk, at du altid har Mod i Brystet, at vove at sige et Menneske Sandheden Ansigt til Ansigt! Men nu til vort Emne.

Det er ikke den mest lønnende Forretning i Verden at dadle sin Næste. Det er et Haandverk, som ialmindelighed øves af dem, som gjerne søger at unddrage sig Selvprøvelse ved at vende sine forskende Blikke mod Andre. Bjelken i deres eget Øie forekommer dem ikke saa stor som Splinten i Næstens, og deraf tager de Anledning til at fornøie sig med Bagtalelse. Prædikanten er Yndlingsoffer for deres Kritik. Om Søndagen, da de synes man bør tale om Religion, gjør de det ogsaa; men kun for