Side:Excentriske Prædikanter.djvu/191

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Slutnings-Ord.


Alle disse excentriske Prædikanter har fuldt Alvor med sig, og just fordi de var saadan, har deres Humor undertiden faat tage ud sin Ret. Havde deres Hengivenhed for Arbeidet været mindre udelt, saa havde de tænkt mer paa den almindelige Mening og vogtet sig for at give Anledning til Daddel; men de var saa optaget af det ene Formaal at sigte Sandheden mod sine Tilhøreres Hjerte og Samvittighed, at de glemte sit eget Rygte og talte frit og djærvt.

Havde disse Mænd spøgt over det Hellige eller gjort sig latterlige over alvorlige Emner, da havde de fortjent al den Daddel, som er bleven udøst over dem; men de var ei af den Sort. Blandt de Alvorlige var de de Alvorligste; ingen kan tvivle derpaa. Det udgjorde den egentlige Grund til det Misnøie, de opvakte. Havde de blot vøret Spottefugle, skulde Verden ei hadet dem, som den gjorde; thi den elsker Gjøglere. Havde de lagt Vind paa