Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/54

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

hans magt. I mere end én asketisk legende viser Satanas sig, siddende paa en høi trone, omgivet af kongelig pragt og ledsaget af et stort følge og tjenerskab. Og saa langt gik man i disse fantasier, at man opdagede et helt satanisk hofhold, som i alting lignede de store fyrsters paa jorden. I den magiske bog af Johannes Faust, — den samme Faust, hvis skrækkelige historie har leveret indholdet i Goethes „Faust“, — staar der at læse, at Lucifer er konge i helvede, Belial vicekonge; Satanas, Beelzebub, Astaroth og Pluto, Mefistofeles og seks andre fyrster er statholdere. Endvidere hørte der fem ministre til Lucifers hof, en sekretær og tolv „spiritus familiares“. I andre magiske og dæmonologiske bøger er der tale om hertuger, markgrever og almindelige grever, cg om hver af dem blir der nøie berettet, hvor mange legioner djævle der staar under deres befaling.

Legionerne med sine førere danner en hær. Djævlene er af naturen krigerske aander, og deres hærvæbning danner modstykket til de himmelske hærskarers. Hvad under, om man forestiller sig denne hær i lighed med en jordisk? I den hellige Maria af Antiokas legende ser man djævlenes fyrste ved nattetid drage forbi paa en vogn, omgivet og ledsaget af en talløs rytterskare. Peter den ærværdige beretter om en uhyre hær af djævelske krigere i fuld vaabenrustning, som om natten drog gjennem en skov. Og hvor ofte har man ikke seet legioner af bevæbnede drage som engle gjennem luften?

Naar helvede var et rige og Satanas holdt hof som dets konge, kan det ikke forbause os, at der ved dette hof blev pleiet raadslagning, stridsspørgs-