Abbed Ricalmos kvalfulde liv og fromme lære. — Styrtregn af djævle. — Den »fordjævlede« natur. — Djævle i klostrene. — Djævle i kirkerne.
Vi har set, hvor stor Satans magt var, hvorledes han fristede og plagede menneskene, men endnu er vi saare langt ifra at have dannet os et rigtigt begreb om den rolle, som han spillede i denne ulykkelige verden, om den plads, han indtog i det menneskelige liv, om de uendelig mange forretninger, han havde at varetage, og om al den endeløse ærgrelse, han var aarsag til.
Den, som ikke havde djævelen i kroppen, den omsvævede han, altid opmærksom, altid beredt paa at benytte enhver anledning til skade eller forargelse. Gregor af Tours fortæller historien om en prest, ved navn Pannukio, der sad tilbords med gode venner og netop vilde føre bægeret til munden. Da fik han øie paa en flue, der summede paatrængende omkring ham og lod til at ville tilsøle hans vin. Pannukio, som var hjemme i detslags historier, indsaa, at dette ingen flue var, men en djævel, og gjorde med korsets tegn ende paa spøgeriet, Desværre blev vinen paa
