Side:Digte og Noveller.djvu/57

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
MIT HJERTE

Til dig, hvis vaakne sans er ung, usyndig —
hvis drømmeøine taler om en higen,
du ikke har — og dog er evig yndig —

Fra mig, som aldrig, aldrig riktig lærte
med mandens mod og ærlighed at knuse
mit eget dødsbestemte, tunge hjerte!

Ja, jeg skal lære det, skjønt dypt begravet
det strømmer, fuldt af mørke melodier,
der stiger og forvirrer mig, som havet!