Side:Det oldnorske verbum.djvu/8

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest


disse haves ogsaa enkelte Verba neutra, med Tillæg af k, f. Ex. reika, vanke om, kuka, cacare, o. fl., hvor k synes at have aldeles samme Function, som j ovenfor.[1]

I Sanskrit tjener य, j, dernæst til at danne Passivum, der forövrigt adskiller sig fra Activformen af den 4de Classes Verber ved Flexionsendelserne.[2] Naar man nu i Oldnorsk stöder paa Verba som búlka, hovne, grænka, grönnes, ryðga, ruste, hyldga, groe til, saa ledes man til at antage, at heri haves Spor af en gammel Passivform, ældre end den, der senere er udgaaet fra Reflexivet, som, ukjendt i Sanskrit, viser sig dannet efter Norrönastammens Afsondring fra Urfolket.[3] Det passive j udleder Haughton af Verbet इ, i, at gaae, i Lighed med den Maade, hvorpaa Passiv dannes i de yngre Dialecter, Hindustani og Bengali, i hvilke dette skeer paa den Maade at man ved Siden af ethvert activt Verbum stiller i det Bengalske , i det Hindustanske ǵâ, at gaae. Der kan saaledes være Spörgsmaal, om den oldnorske Endelse er kommen af , eller umiddelbart af (for ganga).[4]

Endnu i en tredie Hensigt föies j til Verbets Rod i Sanskrit, nemlig for at danne Causalia. Denne Formation er i Oldnorsk efterlignet i stort Omfang, da en stor Masse Verba danne Causalia eller Factiva ved at tilföie j eller ja foran Flectionsendelserne f. Ex.

Oldnorsk: Sanskrit:
fara, gaae, reise, — ferja, före, चर्, ćar, gaae — ćâraj, före;
sleppa, slippe (neutr.) sleppa (for slepja) slippe (act.) श्लथ्, s̓lat῾, at være slap — s̓lât῾aj, gjöre slap;
flióta, flyde — fleyta (for flytja) lade flyde प्लु, plu, flyde — olâvaj, lade flyde;
sofa, sove — svæfa (for svæfja), dysse i Sövn स्वप्, svap, sove — svâpaj, dysse i Sövn;
hanga, hænge (neutr.) hengja, hænge (act.) संज्, saṅǵ, hænge ved — saṅǵaj, bringe til at hænge ved.
  1. Man kunde maaskee troe, at k her er radicalt, men ved Sammenligning med री ri, at gaae, गू, , cacare, bliver det sandsynligt, at det er servilt.
  2. I Prakrit og Pali har Pass. opgivet de særegne Flexionsendelser, og benytter, ligesom Oldnorsk, Activets. Lassen l. c. p. 358.
  3. Overgangen af j til g i Enden af Verbalstammer forekommer i det sildigere Sprog meget hyppig f. Ex. dylja = dölge, selja = sælge, spyrja = spörge; velja = vælge; fylgia = fölge; sverja = sværge; verja = værge. Det Svenske har her, som ellers, bibeholdt Oldsproget mere uforandret, har saaledes fremdeles dölja, följa, sälja, spörja, välja, värja.
  4. Vi have endnu i vort Sprog Talemaader, hvori gaae bruges til Omskrivning af Passiva, f. Ex. gaae tabt (d. e. tabes) gaae istykker (d. e. sönderbrydes) gaae i Fröe, gaae i Forraadnelse, gaae ud (d. e. slukkes).