Side:Det oldnorske verbum.djvu/4

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest

Literaturen, hvilket dog i alt Væsentligt ligger de gamle Frændesprog, Sanskrit og Zend, langt nærmere. Medens vi i Oldnorsk finde kínn, granni, tönn, skrive vi nu Kind, Grande, Tand, og, at dette er den ældre Form, kan sluttes af de tilsvarende Ord i Sanskrit: गण्ड, gaṇḍa, eller कन्दल, kandala, et Kind, गन्ध, gand῾a, en Naboe, og दन्त, danta, en Tand, i hvilket sidste Ord ogsaa andre beslægtede Sprog have t efter n, som ὀδοὺς, ὀδόντος, dens, dentis. Ligesaa for de oldnorske Ord: vita, sviti, nu vide, Sved, ligesom विद्, vid, at vide, स्वेदः, svedaḣ, Sved; for und nu Vunde, ligesom वुन्दयति, vundajati, han saarer; for hrak, hvad der vrages, Sanskrit: वृज्, vṛǵ, at vrage; for ardr, en Plov, nu i Almuesproget: Ál, (og Halaas eller Haraas, Plovaas eller Plovtræ), som हल, hala, en Plov, o. s. v. Den samme Aand, som har dannet Sproget, viser sig saaledes virksom snart i at före det tilbage, hvor det aberrerer, snart i at anvise det nye Baner. Det förste er dog forholdsviis sjeldent; og, ihvorvel det bör gjöre os varsomme i Bedömmelsen af et Udtryks oprindelige Form, bliver dog Hovedreglen, at den ældre Form ligner Kilden mere end den yngre. Hvor Spörgsmaalet altsaa er om et Sprogs Oprindelse og om dets Formers oprindelige Betydning, ere derfor de ældste Sprog af samme Æt af störst Vigtighed.

Men, da ingen Literatur er istand til at omfatte et Folks hele Sprogrigdom, vil man hos ethvert beslægtet Sprog kunne hente gavnlige Oplysninger for det enkelte, og det ikke alene fra Literaturen, men ogsaa fra de levende Dialecter, der i Almindelighed vedligeholde sig med ringe Forandring, hvor de ikke paavirkes af andre. I saadan Stilling befinde sig en stor Deel af Folkedialecterne i Dalene langs vore Höifjelde, og her findes en rig Kilde saavel til Supplering som til Oplysning af vort ældre Sprogforraad.

Et saare fortjenstligt Arbeide er derfor den betydelige Samling af Ord og Talemaader, som bruges af Almuen især i Bergens Stift, hvilken Hr. Stiftamtmand Christie ved mangeaarige Bestræbelser har istandbragt, og hvoraf han, paa Anmodning af Collegium academicum, har velvilligen skjænket Universitetsbibliotheket en Afskrift.[1]

  1. Denne Samling, som Forfatteren beskedent kalder: Materialier til et norsk Dialectlexicon. bestaaer af henved 18,000 Ord.