Side:Det oldnorske verbum.djvu/22

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest


Particip i disse to Sprog har den mærkelige Overeensstemmelse, at i samme Form forene sig baade det active og passive Begreb. Ligesom पूइग्जन्त, pûigǵanta, bet. den, der dyrkes, æres, saaledes upphaldandi, den, som holdes i Feiret.[1]

Endelsen मान, mâna, i Præs. Part. Medii, synes ikke at have været ganske ubekjendt for vore Fædre. Vel kan jeg ikke paavise mere end eet Exempel paa en lignende Form; men flere tör opdages, naar Opmærksomheden derfor först er vakt.[2] Ordet, dylminn, (som söger Skjul, vil være ubemærket), af dylja, at skjule, har en saa bestemt medial Betydning, at man neppe kan betvivle, at Endelsen, min, har samme Oprindelse som mâna i होलमान, holamâna, af samme Betydning, Part. Præs. Med. af हुल्, hul, at skjule.

Part. Præt. Passivi. Ogsaa her er Ligheden stor. Kjendebogstavet er i Oldnorsk som i Sanskrit t (ð)[3] eller n, der forbindes med Roden enten umiddelbart eller ved Bindevocalen i (eller a), f. Ex.

1) med Bogstavet t eller ð

a) umiddelbart:
Sanskrit: Oldnorsk:
भुक्त, b῾ukta af मुज्, b῾uǵ, at bruge huldr af hylja, at skjule,
लभ्ध, lab῾d῾a af लभ्, lab῾, at erholde bygðr af byggja, at bygge,
यात, jâta af या, jâ, at gaae mæltr, af mæla, at tale,
b) med Bindevocal;
पतित, patita, af पत्, pat, falde valiðr — velja, at vælge,
कुशित, kus̓ita, af कुश्, kus̓, favne, kysse tamiðr — temja, at tæmme.
  1. Det er interessant at bemærke, at det Oldn. Præs. Part. forener Betydningerne af Præs. Part. Act. og Fut. Part. Pass., og saaledes ligesom antyder Slægtskabet mellem de latinske Former paa -ans (ant - s) og -andus. Saaledes segjandi baade dicens og dicendus f. Ex. alt er segjanda sinum vinum, omnia amicis dicenda sunt; eigi er það truanda, illi fides non habenda est.
  2. Ogsaa i Prakrit er denne Form bleven meget sjelden. „Forma मान, (mân) rarissime legitur. Lassen l. c. p. 362.
  3. I Sanskrit er t det normale, der undertiden gaaer over til d῾, i Oldn. er ð det normale, der undertiden gaae over til t, naar det fölger umiddelbart efter en Vocal, enten over til d, eller falder bort, f. Ex. कअ, kaa for कृत, krta, gjort. Ogsaa i nyere norske Almuesdialecter falder dette t ofte bort f. Ex. böre for baaret, mala for malet, kasta for kastet, ganske som i Hindustansk, hvor f. Ex. गला, galâ svarer til Sanskrit ज्वलित, ǵvalita, brændt, af जल्ना, ǵalnâ = ज्वल्, ǵval; जाग, ǵâga til जागरित, ǵâgarita, vaagen, o. s. v.