Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/498

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
470
Harald Haarfagre.

skulde det synes, som om Haakons Underkastelse maatte være tilstrækkelig til at lægge baade Naumdal og Haalogaland under Haralds Herredømme. Vist er det, at Haalogalands Underkastelse omtales, som om den fulgte umiddelbart efter Throndhjems og Naumdølafylkes[1]. Men denne Underkastelse synes dog endnu kun at have bestaaet i Navnet, og deri at enkelte af Fylkets mest anseede Mænd, som Haakon Jarl, hyldede Kongen Fire Aar efter fandt Harald det endnu nødvendigt at sende Bud efter de mægtige Mænd paa Haalogaland, som endnu ikke havde været hos ham, for at de skulde hjelpe ham. En af dem, ved Navn Brynjulf, blev først da af Kongen højtideligt forlenet med Retten til at handle med Finnerne og kræve Skat af dem, og dog siges det udtrykkeligt, at baade Brynjulf og hans Fader Bjargulf allerede længe for den Tid havde udøvet denne Ret: de havde altsaa udøvet den paa Bøndernes eller Hauldernes egne Vegne[2]. Men denne Ret var Kongens vigtigste Rettighed paa Haalogaland. Saalænge Kongen ej var i Besiddelse deraf, kan han altsaa heller ikke have været i fuldkommen Besiddelse af Fylket.

Efter Erhvervelsen af Naumdølafylke, vendte Harald tilbage til Throndhjem, hvor han forblev denne Vinter, og som han fra nu af kaldte sit rette Hjem[3]. Hans Grunde derfor ere ikke vanskelige at indsee. Throndhjem udgjorde den fornemste og folkerigeste Deel af hvad der dengang ansaaes som det egentlige Norge, nemlig det Nordenfjeldske, hvor det ragnarske Dynasti aldrig havde hersket, og hvortil det saaledes ingen Rettigheder havde. Som Konge paa Vestfold og Oplandene var Harald endnu, om ej i Virkeligheden, saa dog af Navn, Svia- eller Dane-Kongernes Vasal. Hvis han erklærede sit egentlige Hjem, Vestfold og Oplandene, for det fornemste af de Landskaber, han enten havde erobret eller agtede at erobre, vilde han følgelig derved ogsaa udstrække Svia- eller Danekongernes Fordringer til alle de Besiddelser, han underlagde sig. Men tvertimod var det nu hans Hensigt, ogsaa at unddrage sine Arvelande fra fremmed Højhed, og dertil gaves intet bedre Middel, end at stille dem, ligesom de øvrige Fylker, i et Slags Afhængighedsforhold til Throndhjem. Derved maa han og have smigret Thrøndernes Forfængelighed og sikkret sig deres Medvirkning ved hans fortsatte

    været et Forraadskammer. Se herom Suhms Hist. af Danmark, 2det Bind, hvor en Afbildning af Højen findes, jvfr. Krafts Topogr. statist. Beskrivelse over Norge, II. 237.

  1. Egils Saga Cap. 3 siger udtrykkeligt, at Haalogaland underkastedes Harald samtidigt med Naumdal. Fagrskinna Cap. 12 siger ogsaa at Harald underkastede sig Throndhjem og alt Landet derfra til Finmarken paa een Gang; men henfører dette urigtigt til en sildigere Tid.
  2. Egils Saga Cap. 7, 8. Jvf. ovenfor S. 328.
  3. Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 9.