nogle faldt og nogle flygtede. Det maa siden være kommet til flere Fægtninger, thi det heder, at Harald i Alt skal have holdt fire eller fem, ja efter en anden Beretning endog aatte Slag i det Throndhjemske og at 8 Konger skulle være faldne. Han var nu Herre over hele det egentlige Throndhjem[1].
I det store Naumdølafylke nordenfor Throndhjem herskede ifølge Sagaernes Fortælling to Konger, Herlaug og Hrollaug. De havde været tre Somre om at lade en stor Høj opføre af Steen, Kalk og Tømmer. Da den var færdig, borte de at Harald agtede sig mod dem med en Hær. Herlaug gik nu selv tolvte ind i Højen, efter at han i Forvejen havde ladet en Mængde Mad og Drikke bringe derind; siden lod han den kaste til. Men Hrollaug gik op paa den Høj, hvor Kongerne plejede at sidde, lod et kongeligt Højsæde indrette og satte sig deri; derpaa lod han lægge Hynder paa Fodbænken, hvor Jarlerne plejede at sidde, væltede sig ned fra Kongesædet i Jarlssædet, og gav sig selv Jarlsnavn. Derefter drog han Kong Harald imøde, gav ham hele sit Rige og tilbød sig at blive hans Mand. Harald tog strax et Sverd og bandt ved hans Side, hængte et Skjold om hans Hals, gjorde ham til sin Jarl over Naumdølafylket, og ledede ham i Højsædet[2]. Saaledes lyder den vistnok temmelig gamle Fortælling, om hvis Mistænkelighed vi allerede ovenfor (S. 328) have talt. Hvad der især gjør dens historiske Vished tvivlsom, er Hrollaugs Nedvæltning fra Konge- til Jarle-Sædet; thi dette fortælles ogsaa om en af hans Forfædre, Herse, og det bestemte Udsagn, at dennes Efterkommere aldrig vilde antage Kongenavn, gjør det heel usandsynligt, at Hrollaug enten skulde have baaret denne Titel, eller fundet det nødvendigt, paa en højtidelig Maade at ombytte den med Jarletitlen. At forresten Naumdølafylke ved sine Herskeres frivillige Underkastelse og uden Sverdslag kom i Haralds Besiddelse, maa ansees som vist, og det er heller ikke usandsynligt, at en af disse Herskere foretrak at lade sig levende begrave fremfor at hylde Erobreren[3]. Man har i nyere Tider endog fundet en Høj, som man efter de deri opdagede Oldtidslevninger at dømme har antaget for at være Herlaugs Høj[4]. Og dog
- ↑ Snorre,Har. Haarf. S. Cap. 5; Flatøbogen (upphaf ríkis &c.)Cap. 4. Det er Snorre, der nævner 8 Slag; Flatøbogen taler kun om 4 eller 5, hvilket upaatvivlelig er rigtigere.
- ↑ Snorre, Har. Haarf. S. Cap. S. Flatøbogen (Upphaf ríkis &c.) Cap. 6. Egils Saga Cap. 3.
- ↑ Der maa i alle Fald have været flere Jarler i Naumdal, end Hrollaug, thi i Egils Saga Cap. 23 omtales en Thorkell Naumdølajarl, samtidig med Harald Haarfagres Ungdom.
- ↑ Denne Høj er den bekjendte store Høj paa Lekø ved Gaarden Skeid, undersøgt i Aaret 1778; den er 700 Fod i Omkreds, 35 Fod høj; i dens Indre fandtes to murede adskilte Rum; i det ene Beenradet af et Menneske i siddende Stilling, med et Sverd ved Siden, i det andet Been af Kvæg, som om det havde
