Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/95

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest
89

rimeligvis i hans Følge eller i ethvert Fald snart efter. Selvfølgelig har han havt Ret til at fordre, at hans Herre, Kong Christiern, i hvis Tjeneste han havde paadraget sig Fangenskabet, skulde betale, men som bekjendt var Kongen i Regelen i Pengetrang, og dette skede ikke. Omsider blev efter mange Aars Forløb Hr. Henrik gjort skadesløs derved, at Christiern 1464 overlod ham Stjørdalsfylke som brugeligt Pant for Summen.[1] Efter al Rimelighed beholdt Hr. Henriks Søn Nils, der siden bar Titel af Norges Riges Hofmester, og efter dennes Død Enken, den bekjendte Fru Inger Ottesdatter, Stjørdalen som Pantelen lige ned i Christian III’s Dage.[2]

Stilstanden mellem Rigerne var ved ny Dagthingning i Stockholm den 31te Mai 1453 bleven forlænget til Pintsetid 1455 og et nyt Grændsemøde mellem Kongerne berammet til Midsommer 1454. Stilstanden bestemte, at enhver af Kongerne skulde beholde, hvad han for Tiden havde inde. Lensmanden paa Ekholm i Vestergøtland fik frit Valg mellem at overgive sit Len til Kong Christiern eller Kong Karl, og samme Frihed fik ogsaa Borgerne i Lødøse, som Eggert Frille havde besat. De Danske synes at have beholdt et Stykke af Smaaland, Sverige en Del af Blekinge. Norge blev i Christierns Hænder, dog rimeligvis med Undtagelse af Jemteland og Herjedalen.[3]

Trods denne Stilstand skede der dog ved Mikkelsdags Tid 1453 et Indfald i Nordland fra svensk Side. En vis Jusse Pederssøn, der maatte tilstaa, at han var vidende om Stilstanden mellem Kongerne, havde grebet nogle af Ivar Jenssøns, formodentlig en Fogeds, Svende, begaaet Røveri i Skrovens Fiskevær i Lofoten og

  1. Dipl. Norv. III, S. 630.
  2. Se mine Oplysninger i Norsk hist. Tidsskr. III, S. 355.
  3. Hadorph, II, S. 182. Dipl. Chr. Primi, p. 50—51. Styffe, l. c. III, LXVIII sqq.