Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/91

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest
85

af Thrøndelagen og navnlig vistnok med Throndhjems By, og over disse Len har da Olaf Throndssøn havt Befalingen.

De to Høvdinger bleve imidlertid i Slutningen af 1452 overraskede ved et pludseligt Indfald fra Sverige under anførsel af Hr. Jørgen (Ørjan) Karlssøn, der hørte hjemme paa Hof i Jemteland og var en meget betroet Tilhænger af Karl Knutssøn, af hvem han vistnok ogsaa er slaaet til Ridder, sandsynligvis i Throndhjem.[1] Jørgen har aabenbart ikke fundet nogen Modstand og kunde derfor endog tage saavel Hr. Henrik som Mag. Olaf til Fange.

I nogen Tid opførte nu Jørgen Karlssøn sig som Herre i Thrøndelagen, hvor han tvang Almuen til atter at hylde Kong Karl og tillige skal have øvet Plyndringer og Hærverk. Men hans Herredømme blev ikke langvarigt. Ligesom i det følgende Aarhundrede, i Syvaarskrigen, Claude Collarts Regimente fik en brat Ende ved Erik Munk fra Bergen, saaledes udgik ogsaa nu fra denne Stad et Tog til at rense Thrøndelagen for Fiender. Hr. Olaf Nilssøn og hans stadige Ledsager, Broderen Peder, stode i Spidsen for denne Udrustning. Jørgen Karlssøn maatte gaa tilbage over Fjeldene, men kunde dog føre sine to fornemme Fanger med sig.[2]

Ogsaa det søndenfjeldske Norge havde de Svenske til Hensigt at anfalde, og navnlig synes de at have søgt at bemægtige sig Baahus Slot, have maaske ogsaa begyndt at beleire det. Derfor sendte Kong Christiern i December 1452 Hr. Eggert Frille til denne Del af Norge med udstrakte Fuldmagter.[3] Eggert forblev

  1. I Norge erkjendtes han derfor ikke ved denne Tid som Ridder. Udentvivl har den i Christiern II’s tidligere Historie sørgeligt bekjendte Hamarbisp, Karl Jemte, været en nær Frænde af Jørgen Karlssøn, rimeligvis hans Brodersøn.
  2. Dipl. Norv. VIII, S. 382.
  3. Dipl. Norv. VIII, S. 379. (Brev fra Kong Christiern, Kjøbenhavn 16de December 1452).