Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/77

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest
V.


Undertrykkelse af det svenske Parti i Norge. Erik Sæmundssøns Skjebne. Kong Karls Venner flygte til Sverige. Oplændingerne hylde Christiern I.


Christiern I havde altsaa i Efteraaret 1450 kunnet reise hjem til Danmark som Norges kronede Konge og utvivlsomme Herre. Men hans Anerkjendelse som saadan over det hele Rige har dog neppe været fuldbragt uden al Modstand, og Kong Karls Parti har ikke sluppet saa let, som man vistnok for det meste har antaget. Der bar aabenbart fundet Begivenheder Sted, som det vilde være af høieste Interesse at kjende, men som nu unddrage sig Forskernes Blik og i det høieste lade sig dunkelt skimte.

Allerede under Omtalen af „Almuens“ Brev til Kong Christiern i 1449 har jeg paapeget den deri forekommende Ytring, at endog Biskopper, Riddere og Svende, ikke at tale om Almuen selv, vare blevne „fordærvede“, og dertil bemærket, at denne Paastand udentvivl er uefterrettelig. Men lignende Paastande gjentages ogsaa senere. Da Karl Knutssøn havde mistet ogsaa Sveriges Krone og som Landflygtig Mand opholdt sig i Danzig, udslyngede han mellem andre Beskyldninger mod sin Medbeiler ogsaa den, at Christiern, efterat have lagt Norge under sig med Uret og Vold, havde „der i Riget ladet mange steile, brænde,