Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/75

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest
69


det er nær beslægtet med det Eventyr, som fortælles om Dronning Ermenga i en Eventyrsaga.[1] Men derimod er det vistnok utvivlsomt, at man ved Junker Olafs opsigtvækkende Fødsel under Faderens Fraværelse paa en lang Reise har erindret dette Eventyr, og at saa Christierns Navn er blevet indlagt i Visen.

Imod Slutningen af Aaret tog Christiern som Norges Konge ogsaa Islands Anliggender under Behandling, og det, som det udtrykkelig angives, under norske Rigsraaders Medvirkning. Maaske have nogle af de Raader, der, som vi saa, endnu vare hos ham i Skjernsund ved Mandal, ledsaget ham til Danmark. Den 26de November udstedte han altsaa en Forordning for Island, den saakaldte lange Retterbod, saavel angaaende Landets verdslige som geistlige Styrelse. Af Forordningens Indhold skal her alene anføres, at den erklæredes for Landraademand, der hyldede nogen anden Herre end Kongen og hans eneste Søn Olaf, hvem altsaa Faderen har anseet ligefrem arveberettiget til Norge, samt at det forbødes saavel Geistlige som Lægfolk at modtage nogen anden Mand som Biskop paa Øen end den, der kunde godtgjøre at være valgt med Erkebiskoppens og Rigsraadets Samtykke og medbragte Kongens Brev.[2] Samtidig indsatte han Torve Arason til sin Høvedsmand paa Øen og meddelte ham tillige Brev paa adelig Frihed og Frelse.[3]

Længere ud paa Vinteren sees Christiern atter at have havt norske Regjeringsanliggender fore. Han havde i Odense ved Midfastetid 1451 et Møde med Udsendinge fra Hansestæderne, hvor der blandt andet blev fordret Erstatning for den kostbare engelske

  1. Bragda-Màgus Saga með tilheyrandi þáttum. Skrifuð upp eptir gömlum handritum af Gunnlaugi Þorðarssyni, Kaupmannahöfn 1858, S. 8—36.
  2. Finni Johannæi Hist. eccl. Isl. II, p. 336 sqq.
  3. Samll. t. N. F. Spr. og Hist. II, S. 587.