afholdt, at der i sin Tid var Tale om af den Grund at søge ham forflyttet til en dansk Bispestol.[1] Efter at Kong Erik var bleven umulig, var Biskop Jens det første Medlem af Norges Rigsraad, der vendte sig til den i hans Fædreland valgte Christopher af Bayern.
En anden Mand, der bestemt greb dansk Parti, var Ridderen Hr. Hartvig Krummedike, i denne Tid maaske Norges interessanteste politiske Personlighed. Han tilhørte en Familie, der i sin Tid hørte til Holstens fornemste og blandt andet har skjænket Lybeks Stift en Biskop, men af hvilken i Unionstiden en Gren blev hjemme i Danmark og Norge, en anden i Sverige. Hr. Hartvigs Fader Erik havde oprindelig været en høit betroet Mand i Slægtens Hjemland, men var under Erik af Pommerns slesvigske Krig gaaet over til Kongen og havde spillet en betydelig Rolle i Danmark. Sønnen droges til Norge ved sin Forbindelse med Katharina Buk, en Datter af Pommeraneren Marqvard Buk, der selv i sin Tid havde faaet Brunla Gaard ved det nuværende Frederiksværn Ved Giftermaal i den Galleske Æt,[2] hvilken Gaard nu blev Hartvig Krummedike tildel. Under Kong Christopher, ved hvis Kroning i Oslo han Vistnok er bleven Ridder, var Hartvig allerede et fremtrædende Medlem af Norges Rigsraad. Hans
- ↑ Dipl. Norv. VII, S. 406—407. Cfr. med Hensyn til dette Breve Tid mine Bemærkninger i Norsk hist. Tidsskrift IV, S. 9O.
- ↑ Om Familien Buk, der hørte hjemme i Greifswald (Gesterdings Beiträge zu Gesch. Greifswalds, S. 129), se mine Oplysninger i Norsk historisk Tidsskrift, IV, S. 87. Det kan tilføies, at Marqvard Buk 1407 forekommer i Ringsted som Vidne (Dipl. Langeb.), samt at en Frænde, Hans Buk, paa lignende Maade forekommer 1409 i Lødøse (ibid). Hartvigs Giftermaal har fundet Sted i Tiden 1440—1443, thi i førstnævnte Aar kaldes Katharina endnu Jomfru, men i sidstnævnte Frue. (Dipl. Norv. VIII, S. 825 og 335). Bekjendtskabet med Bukkerne tør hidrøre derfra, at denne Familie havde Besiddelser ei alene i Norge, men ogsaa i Slesvig (Dipl. Christ. Primi p. 41).