Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
13

Herremand, som med Hensyn til fornem Byrd langt overgik Svenskernes Karl Knutssøn og vistnok overhoved hele Samtidens nordiske Aristokrati. Han var derhos en meget rig Mand og havde paa sin Haand forenet flere af de anseeligste norske Høvdingeætters, blandt dem Gidskeættens, store Eiendomme, hvortil kom, at han havde ægtet den rige Philippa, Datter af Greve Hans af Eberstein og Nougarden, den fornemste af alle de Pommeranere, der vare komne til Norden med Erik af Pommern, ja, som det heder, endog denne Konges Frænde.[1] Men Hr. Sigurd gjorde intetsomhelst Krav paa Thronen, og neppe har heller noget Parti for Alvor tænkt paa ham til Konge. Den eneste Antydning til noget saadant fremkommer i en af „Almuens“ Erklæringer, der senere skal omtales, og hvorpaa ikke stor Vegt kan lægges, uden forsaavidt som den beviser, at Hr. Sigurds Nedstammen fra det gamle Kongehus var almindelig paaagtet af Samtiden.

Inden de herskende Samfundsklasser i Norge, Adelen og Geistligheden, var der derimod et dansk og et svensk Parti. Begge Nabolande havde nemlig allerede i lange Tider øvet en stærk Indflydelse paa det norske Samfund, og det er ikke let at afgjøre, fra hvilken Kant Indflydelsen havde været mægtigst. Sandsynligst bliver det dog maaske, at den svenske Paavirkning endnu ved denne Tid var den kjendeligste.

Berøringerne med Sverige havde havt den længste Væxt og havde begyndt allerede under den gamle Forening i Magnus Eriks-

  1. I Vadstena-Abbedissen Anne Fikkesdatter Bylous Skrift „Chronicon Genealogicum“ heder det (p. 6), at Grev Hans var „Hertugens Søn af Lättog“, og (p. 8), at han var beslægtet med Erik. Han druknede 1446, da han i Kong Christophers Selskab drog fra Gotland efter det frugtesløse Møde med Erik af Pommern. Lübeckische Chroniken, hg. v. H. G. Grautoff, II, S. 102. Anne Fikkesdatter giver en udførlig Beretning om hans Død, hvori adskillige paatagelige Feil.