Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/16

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
10

heden iagttog stor Forsigtighed ligeoverfor Dorothea, der vistnok var en Dame saavel af Ærgjerrighed som Herskelyst. En nordtydsk Krønike beretter nemlig, at man ligefrem hindrede hende fra at raade over noget Slot i det hele Rige, og at Hr. Olaf Axelssøn gjorde sig til hendes Værge.[1] Der har ogsaa virkelig været paatænkt et Giftermaal mellem Dorothea og en fremmed Fyrste, Kong Kasimir af Polen.[2] Endvidere var Christiern en Mand af et stateligt, vindende Ydre, maaske allerede da bekjendt for personlig Kjækhed, og han var opdragen dels hos sin statskloge Morbroder, i hvem han kunde paaregne og virkelig ogsaa fik en Støtte og Veileder, dels ved Keiser Frederik III’s Hof.[3] Endelig nedstammede han gjennem sin holstenske Moder fra det gamle

  1. „Alse Koning Christoffer gestoruen was, dar volden se de Koniginne up neen schlott nicht laten in deme gantzen ricke, men her Oleff Axel de nahm se the sick vnd schickede ehr gemacke. He reeth wol mit 300 perden in deme lande, wente he was marschalck.“ Joh. Berckmanns Stralsundische Chronik, hg. v. G. Ch. F. Mohnike und E. H. Zober, Stralsund 1833, S. 188—189.
  2. Paa at bringe dette Parti istand arbeidede Høimesteren af Preussen. Se Brev fra denne til Dorotheas Fader, Markgreve Hans, Marienburg Paaskeaften (12te April) 1449. (Afskr. fra Kønigsberg i Geh.-Arch). Mærkeligt, at en saadan Plan endnu var igjære efter Christierns Kongevalg og paa en Tid, da denne allerede maa have været trolovet med Dorothea. At dette skede samtidig med Kongevalget, siges i en hidtil utrykt samtidig Krønike, forfattet af Carsten v. d. Gheren, en Geistlig i Lybeks Tjeneste, der bl. A. i længere Tid var Secretair for de tydske Kjøbmænd i Bergen og synes at have været en anseet Mand. Han siger: „In deme jare 1448 Petri et Pauli dagke (sic!) wart to enem koninghe van Denemarken gekaren Juncker Kersten, Greve to Oldenburg unde Delmenhorst, unde Dorothea de Koninghinne wart vor truwet.“ (Om denne Krønike, paa hvis hidtil uænsede Tilværelse jeg blev opmærksom ved et Besøg i Lybek 1875, hør jeg meddelt nøgle oplysninger i Norsk historisk Tidsskrift, IV, S. 103 fgg. Det havde været mit Ønske helt at aftrykke min Afskrift af samme som Bilag til dette Skrift, men da mit Andragende om at erholde Originalen udlaant fra Bibliotheket i Lybek ikke for Tiden kunde opfyldes, har dette ikke nu kunnet ske).
  3. Dette andenstedsfra neppe bekjendte Træk fortælles hos Halem l. c.