Denne siden er korrekturlest
XI.
Karl Knutsson mister Sveriges Krone. Christiern bliver Konge i alle tre Riger. Stort Rigsmøde i Skara af alle tre Rigers Raad. Det norske Raads nye Medlemmer. Junker Hans vælges til Thronfølger. Hartvig Kummedikes Fald. Geistlige Anliggender. Forhandlinger med Rostokkerne.
Den, tapre og afholdte Marsks Død var et meget føleligt Tab for Kong Karl, hvis Magt nu mere og mere nærmede sig til sin Undergang. Han havde ikke forstaaet at vinde den Stand, hvoraf han selv var udgaaet, thi han opførte sig mere som sine forrige Standsfællers Rival, hvor det gjaldt at samle Gods og Penge, end som deres Konge, hvilket allerede en samtidig Historieskriver har fremhævet i en uden Tvivl meget træffende Charakteristik.[1]
Tiden var nu kommen for Karls gamle Fiende, Erkebiskop Jens af Upsala, til at styrte ham fra Thronen. Erkebispen opslog
- ↑ „Erat quippe Rex Carolus homo procerae et elegantis staturae, pulchrae faciei et per omnia corporis organa regiae dignitatis speciem praetendebat. Erat et homo callidi et sagacis ingenii, prudentis eloquii et cautus in responsis. In rebus vero bellicis minus, quam tali ofiicio expediebat, instructus, meticulosus et timidus, et ad congregandam pecuniam et sibi providendum plurimum ingeniosus. Unde totum regnum et omnes obventiones et reditus suis usibus deputavit, feuda et castra paucis de militia concedendo, propter quod minus quam necesse erat, a nobilibus amabatur.“ Chronica Erici Olai, (Scr. Rer. Svec. II, 1, p. 159—160). Cfr. Styffe, l. c. III, XCIII.
