hører Fortællinger om forræderske danske Tjenere i Sverige. De synes at høre til som staaende Figurer ved fremragende svenske Mænds Fald. Saaledes, da Hr. Aage Hanssøn Thott faldt i Fantehulen 1510, opkom der et Sagn om, at hans danske Tjener Lasse Frost var Skyld deri,[1] ligesom ogsaa Hr. Sten Svantessøn Stures Fald 1520 tilskreves paa samme Maade en dansk Tjener, „hvem han havde elsket og udmærket fremfor sine Landsmænd“.[2]
- ↑ „A veteri familiari suo, Lassefrost dicto, proditus.“ Olai Magni Hist. de gentibus Septentr. Lib. XIII, cap. 49.
- ↑ „Periit proditione satellitis Danici, quem indiscretius quam cautius prae ceteris indigenis diligebat et amabat, exemplo ad posteros relicto, ne talibus se confidant custodibus.“ Ibid. Lib. XI, cap. 24.
Jøsse Boson virkelig fra dansk Side har været hvervet til Mordet. Det ene af Indicierne, et Brev af 1464, betegner han imidlertid selv som „en tvetydig Autoritet“, og det andet vil han søge deri, at Rimkrønikens Forfatter skal have kjendt Morderens Skriftefader og af ham hørt, at Jøsse siden ugentlig gik til Skrifte forat bekjende den Synd, at han paa dansk Opfordring dræbte Hr. Thord. Saadant forekommer mig ikke at kunne udledes af Rimkrønikens Ord. Det heder i denne (III, 8):
„Jösse Boson förraadde marsken och sveek,
Gudh maa giffua marsken syna naadh,
Än thaa at danska giffuo det raadh,
Hvaria wiku scriptadhe han siik,
Saa sade hans Scriptafadher för mik.“
Men det forekommer idetmindste mig rimeligere at antage, at det var Hr. Thord Bonde selv, som pleiede at gaa til Skrifte hver Uge, og at Rimkrønikens Forf. har anført dette som Bevis paa sin Helts Fromhed og som noget, hvorpaa han grunder sit Haab om hans Sjels Salighed, — ikke at tale om, at det er langt rimeligere, at samme Forfatter har havt Leilighed til at kjende Hr. Thords svenske Skriftefader, end den danske Præst, for hvem Jøsse, der sikkerlig ikke vendte tilbage til Sverige, kunde tænkes at have skriftet i Danmark.
