havde styret mere som en Fyrste end som en Undersaat. Hr. Karl blev som bekjendt valgt til Konge i Stockholm den 20de Juni 1448, den 28de hyldedes han paa Mora-Eng, og Dagen efter kronedes han i Upsala. Unionspartiet, i hvis Spidse stode Familierne Oxenstjerna og Vasa, havde ikke formaaet at hindre det, men den nye Konge maatte dog paa den anden Side tilstede, at en Mand af den førstnævnte Æt, Jøns Bengtssøn, to Dage efter indviedes til Erkebiskop.
Det danske Rigsraad skal kort efter Christophers Død have henvendt sig til det svenske og det norske med Opfordring til at møde ved en fælles Herredag i Halmstad for der at vælge Konge.[1] I ethvert Fald har denne Opfordring ikke baaret Frugt. I Danmark selv skal vel en indfødt Herremand af Gyldenstjernernes Slægt have næret ærgjerrige Forhaabninger om Kronen og om Ægteskab med Enkedronningen, men disse Planer mislykkedes som bekjendt ganske. Synderlig Vegt kan der vel heller ikke tillægges Kong Karl Knutssøns Paastand om, at et dansk Parti skal have tilbudt ham selv Danmarks Throne, ja endog tre Gange efter hinanden henvendt sig til ham i denne Anledning.[2] Sikkert er det derimod, at det herskende Parti i Danmark tidlig vendte sine Øine til den nærmeste Nabo mod Syd. Dette var Adolf VIII, Greve af Holsten og Hertug i Slesvig, den sidste Mand af hin kraftige Stamme, der mere end en Gang vækker Forbauselse ved alt det, den har kunnet udrette med et lidet Grevskabs Kræfter. Adolf var Danmarks gamle Fiende, og det kan
- ↑ Huitfeldt p. 842. Valget af Halmstad som Mødested tyder paa, at man har havt Opmerksomheden henvendt paa Bestemmelserne i det i Slutningen af Eriks Dage udarbeidede Udkast til Foreningsakt, thi ifølge denne skulde Kongevalg foregaa i Halmstad.
- ↑ Høimesteren af Preussen til Markgreve Hans af Brandenburg 1ste Sept. 1448. (Afskr. fra Kønigsberg i det danske Geh.-Arch.).
