Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/121

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
115

Emigrant Hr. Eggert Krummedike og Nordmanden Hr. Sigurd Bjørnssøn, samt to væbnere, Jørgen Laurentssøn og den norske Rigsraad Engelbrekt Steffenssøn, under Vaaben ved den svenske Stad Lødøse, hvilken de afpressede en Brandskat af fire hundrede lybske Mark.[1] Ogsaa flere norske Høvdinger og Prælater indfandt sig til Raadsmøde, saaledes Hr. Hartvig Krummedike, der allerede i Mai havde begyndt at ruste sig.[2] Underhandlinger aabnedes da med Hr. Olaf paa Elfsborg, sandsynligvis under de tilstedeværende Rigsraaders Mægling, og det kom til Forlig. Kongen maatte love at gjenindsætte Olaf Nilssøn i Besiddelsen af Bergens Kongsgaard og Len, og Elfsborg blev derpaa Christiern overgivet den 29de Juni.[3]

Nu fik Kongen Tid til at høre paa Hanseaterne, som havde indfundet sig overensstemmende med Aftalen i Flensborg og visselig utaalmodig ventet paa at faa sine Sager bragte i Orden. Den 1ste Juli var der norsk Raadsmøde paa Elfsborg, hvor Bisperne Marcellus af Skaalholt, Thorleif af Bergen og Gunnar Holk af Oslo, endvidere Olaf Throndssøn, Kantsleren Ivar Vikingssøn, Hr. Olaf Nilssøn, Hr. Hartvig Krummedike, Hr. Kolbjørn Gerst, Hr. Erik Bjørnssøn, Hr. Peder Nilssøn, Hr. Mathias Jakobssøn og Væbnerne Engelbrekt Steffenssøn og Herlaug Pederssøn, altsaa tretten flaader, afgave Møde. Det norske Baad var afgjort utilbøieligt til at gaa ind paa en formelig Bekræftelse af de vendiske stæders store Privilegier, men der var ikke andet at gjøre end at underkaste sig, efterat Privilegierne vare fornyede for Danmarks Vedkommende og Kongen havde lovet det samme for Norges. Baade

  1. Hadorph, II, S. 191—192. Byen blev dog ikke destomindre brændt.
  2. Dipl. Norv. V, S. 574.
  3. Scr. Rer. Dan. VI, p. 634.