Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/112

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
106

ter bemyndigedes til at bansætte Vedkommende, om de ikke ydede Geistligheden opreisning. Et andet Brev bemyndigede Biskop Gunnar Holk til at absolvere de Personer i sit Stift, der havde lagt voldsom Haand paa Geistlige, saaret og fanget dem, naar de dog ikke havde dræbt dem.[1] Da nu Hr. Hartvig var Hovedlensherren i Oslo Stift, er det neppe, naar man kjender hans Færd forøvrigt, nogen dristig Slutning at antage, at Biskoppen for en stor Del har tænkt paa ham, da han udvirkede disse Pavebreve.

Paa Akershus holdt Christiern nu den 4de December 1453 et Møde, hvor blandt andet Hr. Hartvigs Mellemværende med Bispen af Hamar kom frem i forskjellige norske og danske Raaders Nærværelse. Sidstnævnte mødte tilligemed sine Kanniker og vedtog tillige med Hartvig at underkaste sig Kongens og hans Raaders Dom. Denne gik ud paa, at der skulde sluttes Forlig, men samtidig skulde ogsaa Biskoppen love, at hans Bispegaard og de andre faste Gaarde, som han og hans Kapitel besade paa Kirkens Vegne, skulde forvares „med al Troskab, saa at det blev Kongen og Norges Krone uden al Forfang og Skade“, Ord, der tilligemed flere andre vidne om, at Biskoppen uden Tvivl har været ikke lidet compromitteret i Krigen med Sverige, af hvis Konge han, som bekjendt, tidligere havde været en erklæret Ven. Umiddelbart efter sluttedes et saadant Forlig mellem Biskoppen og Hr. Hartvig, idet Gunnar Holk af Oslo gik i Borgen for rigtig overholdelse deraf fra Hamarbispens Side.[2]

Kantslerembedet i Norge var blevet ledigt ved Gunnar Holks ophøielse til Biskop. Det besattes, rimeligvis under Christierns Nærværelse i Oslo, med Hr. Ivar Vikingssøn, hidtil Kannik i Mariakirken, der nævnes i sit nye Embede under de nysomtalte For-

  1. Dipl Norv. I, S. 602, 603. VI, S. 569, 570.
  2. Dipl. Norv. VIII, S. 384 fgg.