Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/111

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
105


Fra Bergen drog Christiern og Hoffet, rimeligvis ad Søveien, til Østlandet, hvor vi finde Kongen i Oslo og paa Akershus i de første Dage af December.

Ogsaa her ventede ikke faa vanskelige Sager paa ham, og navnlig hidrørte disse fra Tvistigheder mellem Rigets Høvdinger. Hartvig Krummedike, hvem Christiern for en stor Del havde at takke for sin norske Krone, var nu den betydeligste af disse, men allerede nu var der tydelige Tegn til, at denne mægtige Mand havde paadraget sig idetmindste noget af den Uvilje, der efter nogle Aars Forløb skulde volde hans Fald.

Vi vide, at Hr. Hartvigs Foged under Grændsefeiden havde fordrevet de Svenske fra Hamars Bispegaard. Men derefter havde Hartvig negtet at give denne tilbage til dens rette Besidder, Biskop Gunnar Thorgardssøn, og holdt den fremdeles besat. I 1453 var Gunnar Holk, hidtil Provst i Mariakirken og Norges Riges Kantsler, bleven valgt og af Kongen samtykt til Biskop i Oslo, hvorefter han havde gjort en Reise til Rom og der opnaaet Pave Nicolaus V’s Confirmation.[1] Medens han i Juli Maaned færdedes ved Curien, erholdt han flere Begunstigelser. Han blev saaledes ikke alene Collector af alle pavelige Indtægter i Norge og fik et almindeligt Beskyttelsesbrev af Paven for sig, sit Kapitel osv., men han udvirkede ogsaa et Paalæg til Erkebispen af Lund, Biskoppen af Skara og Abbeden af Hovedøen om, at de skulde beskytte hans Stifts og andre norske Stifters Geistlige mod de Fornærmelser og Overgreb, hvorfor de havde været udsatte fra forskjellige Ridderes, Adelsmænds og Lægfolks Side, der havde plaget dem med Gjesteri og Udpresning, negtet dem Tiende osv., hvorhos de nævnte Præla-

    Dokumenter, men det kølnske Brev er vistnok bevaret i Original, medens det, der angiver 1462, kun haves i Copi.

  1. Cfr. „Den røde Bog“, S. 213.